Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Konkret i tal før planeten
I disse dage fejrer den berømte avis The Guardian «Concrete Week». Hvor de æstetiske og sociale resultater af beton (Se betonhuse), og til gengæld undersøger de også de utallige skader, som beton har produceret og vil producere for at forsøge at forstå dens eftervirkning, og hvilke muligheder vi har mod en mindre grå verden.
I dag er det tid til at afskalle beton i tal på globalt plan for at forstå dens virkning. Og hvilken bedre måde at starte med at gennemgå en artikel udgivet af Jonathan Watts (Se Ref. 1 - The Guardian-artiklen). Det har intet spild og starter med …
I den tid det tager at læse denne sætning, vil den globale byggeindustri have hældt mere end 19.000 betonspande
Når jeg er midt i denne artikel, vil bindet fylde Albert Hall og smitte af på Hyde Park. På én dag ville det være næsten på størrelse med Kinas Three Gorges Dam. På et enkelt år er der nok til at bygge en terrasse på hver bakke, dal, krog og sprække i England.
Selvom der er en vis debat om hvornår og hvor den første beton blev brugt. Sandheden er, at romerne var de første til at bruge beton, som vi gør i dag.
Senere blev opfindelsen af armeret beton gav materialet nyt liv. Det var pioneret i Frankrig (midten af det 19. århundrede), men blev populært af den californiske ingeniør Ernest Ransome, som hældte over jern (og senere stål) stænger for at forbedre deres trækstyrke.
Siden da, efter vand, er beton det mest udbredte stof på planeten. Men dets fordele skjuler enorme farer for miljøet, som vi allerede har fortalt i vores blog, for menneskers sundhed og for selve kulturen.
Hvor meget beton produceres globalt?
Det cement, det nøglekomponent i beton og et af de materialer, der bruges mest af mennesker, er det nu hjørnestenen i globalt byggeri. Det har formet det moderne miljø, men dets produktion har et massivt fodaftryk, som hverken industri eller regeringer har været villige til at tage fat på.
Der produceres mere end 4 milliarder tons cement hvert år, hvilket repræsenterer omkring 8 % af den globale CO2-udledning.
Faktisk, hvis vi ser på den seneste Chatham House-rapport (se ref. 2), der undersøger innovationen af cement og beton med lavt kulstofindhold. Tallene er imponerende!
Hvert år produceres der mere end 4.000 millioner tons cement, hvilket repræsenterer omkring 8 % af den globale CO2-udledning. Hvis det var et land, ville cementindustrien være den tredjestørste i verden, kun efter Kina og USA.
Og hvis vi sammenligner. Al den plast, der er produceret i de sidste 60 år, udgør 8.000 millioner tons. Vi brokker os meget over plastik!… Den mængde beton bliver fremstillet hvert andet år.
Al den plast, der er produceret i de sidste 60 år, beløber sig til 8.000 millioner tons. Den mængde beton fremstilles hvert andet år.
Følger forløbet af rapporten En plan for en klimavenlig cementindustri (Rapport udgivet af WWF - Se ref. 3). Verdens cementproduktion vil stige til mere end 5 milliarder tons om året i de næste 30 år.
Hvorfor stiger efterspørgslen så meget?… Hurtig urbanisering og økonomisk udvikling i regioner som Sydøstasien og Afrika syd for Sahara vil øge efterspørgslen efter nye bygninger og derfor efter beton og cement.
Med op til 3 milliarder mennesker, der kunne få brug for et hjem i 2050, er der et presserende behov for nye boligløsninger, især i vækstøkonomier.
Og ikke kun boliger, infrastruktur er nødvendig, behovet for at bygge dæmninger, veje, vandforsyning, sanitet, energitjenester eller stigningen i personlig velstand, har sat skub i efterspørgslen efter betonmateriale.
Dens CO2-fodaftryk er så stort, at medmindre det bliver omdannet og lavet til at vedtage renere praksis, kan industrien på egen hånd sætte hele Paris-aftalen fra 2015 i fare.
Lad os huske COP21, hvis mål er at holde verdens temperaturer under 2 grader Celsius. For at sætte det på linje, siger FN, at dets årlige emissioner skal reduceres med 16 % over de næste 10 år og meget mere i fremtiden.
Selvom nogle af de ældre cementvirksomheder De har reduceret kulstofintensiteten af deres produkter ved at investere i mere brændstofeffektive ovne, de fleste af de opnåede forbedringer er blevet overskygget af den massive stigning i den globale cement- og betonproduktion.
Hvem forbruger mest beton på verdensplan?
I øjeblikket er virkeligheden, at med mere befolkning, mere forbrug af cement og beton. Så vi kan allerede intuite, hvem der er på forkant med at reproducere mere cement på verdensplan.
Og ja også, de kan godt lide at bygge infrastruktur i stor stil. Vi skal bare til Kina!
Kina huser allerede verdens største betonkonstruktion: Three Gorges Dam over Yangtze-floden. Kinas "nye mur" og dets vandkraftværk er det største i verden målt i kapacitet.
Beijings nye lufthavn er blot det seneste megaprojekt, der har set Kina hælde mere beton hvert andet år end USA i hele det 20. århundrede.
Den internationale lufthavn, med tilnavnet "søstjernen", opfundet af arkitektstudiet Zaha Hadid Architects, åbner i oktober og kan håndtere mere end 100 millioner passagerer om året.
Disse ambitiøse infrastrukturprojekter kræver en øjeblikkelig og rigelig forsyning af beton. Det er en efterspørgsel, der let er blevet tilfredsstillet af landets udbud af cement: I 2022 producerede Kina 2,4 milliarder tons af dette materiale, mere end resten af verden som helhed (Se ref. 4).
Kina producerede 2,4 milliarder tons af dette materiale, mere end resten af verden tilsammen
Hvor meget vand forbruger du globalt?
Tidligere undersøgelser vedr miljøpåvirkninger af betonproduktion De har hovedsageligt fokuseret på de involverede materialer og energif.webporbruget.
Mens nogle stemmer hæves, der annoncerer, at fremtidens guld bliver drikkevand. Beton er en tørstig gigant, som er ansvarlig for 9% af industrielt vandudtag på verdensplan.
Beton er ansvarlig for 9% af industrielt vandudtag på verdensplan
Det anslås, at (Se ref. 5), i 2050, vil 75 % af efterspørgslen efter vand til betonproduktion sandsynligvis forekomme i regioner, der er ramt af tørke og vandstress.
Hvordan kan du reducere virkningerne af beton?
Det cementsektoren det står over for en stor udvidelse på et tidspunkt, hvor dets emissioner skal falde hurtigt.
For at forstå, hvordan man kan reducere det, skal vi først se på værdikæde for cementfremstilling:
Fra et teknisk synspunkt er der flere løsninger til at reducere emissionerne forbundet med cementproduktioneller; dem alle skal implementeres i stor skala for at imødegå udfordringen med dekarbonisering.
Nogle af disse løsninger er velkendte og fælles for andre sektorer: for eksempel kan cementfabrikkernes energieffektivitet øges, fossile brændstoffer kan erstattes af alternativer, og den udledte CO2 kan opsamles og lagres.
Følgende skema forenkler emissioner og afbødningsløsninger i hele cementforsyningskæde:
Hovedfokus er dog at fokusere på de emissionsreduktionsløsninger, der kræver transformation af cement og beton, og som derfor er unikke i sektoren.
Mere end 50 pct emissioner fra cementsektoren er uløseligt forbundet med klinkerproduktionsproces, en af de vigtigste ingredienser i cement. Derfor vil det være en vigtig vej at reducere behovet for klinker og blande det med alternative materialer.
Lad os huske artiklen om en stærkere og mere økologisk beton takket være gulerødder.
Det vil også være vigtigt at opgive brug af fossile brændstoffer i cementproduktioneller. Især Kina og Indien har et betydeligt potentiale for at skifte til bæredygtige brændstoffer med lavt kulstofindhold.
I Europa har det vist sig cementplanter de kører på 90 % ikke-fossile brændstoffer. En central udfordring bliver at sikre tilgængeligheden af biomasse fra virkelig bæredygtige kilder.
Den Europæiske Union, i sin rapport En bæredygtig fremtid for den europæiske cement- og betonindustri (Se ref. 7). Den foreslår en køreplan for dekarbonisering med fokus på tre nøglepunkter:
- Brug banebrydende teknologier.
- Effektiv brug og genbrug.
- Strukturel optimering og principper for cirkulær økonomi (Se artikel om, hvad der er cirkulær økonomi).
Rapporten viser, at ved at tage alle led i værdikæden i betragtning, er det muligt at opnå reduktioner på op til 80% i CO2-emissioner sammenlignet med værdierne fra 1990, hvilket kan opnås i 2050.
Barriererne for dyb dekarbonisering af cement
- Sektoren er domineret af en håndfuld store producenter, som er forsigtige med at udvikle nye produkter, der udfordrer deres eksisterende forretningsmodeller.
- Der er få kortsigtede økonomiske incitamenter til at foretage ændringer i cementsektoren.
- Arkitekter, ingeniører, entreprenører og kunder er forståeligt nok på vagt over for nye byggematerialer.
- Implementeringen af ny praksis indebærer også en kritisk rolle for millioner af arbejdere, der er involveret i brugen af beton i hele bylandskabet.
Som en nylig rapport (Zero Carbon Industry Plan Rethinking Cement fra Australien) påpeger …
Når cementemissioner nævnes i offentlig debat, er det typisk for at påpege, at der ikke kan gøres meget ved det.
Beton kan tage vores civilisation til toppen, 163 etager høj, hvis vi ser på den højeste skyskraber i verden Burj Khalifa i Dubai. Men det skubber også det menneskelige fodaftryk, spreder sig gennem frugtbart land og kvæler levesteder.
Biodiversitetskrisen med de terrestriske og akvatiske økosystemer i tilbagegang - som mange forskere betragter som en lige så stor trussel som klimakaos - skyldes hovedsageligt omdannelsen af naturrum i lyset af intensivt landbrug, industriområder og husholdningsblokke.
I hundreder af år har menneskeheden været villig til at acceptere denne miljømæssige ulempe til gengæld for de utvivlsomme fordele ved beton. Men balancen kan nu vippe i den anden retning.
Bibliografiske referencer:
- Artikel The Guardian (Beton: det mest ødelæggende materiale på Jorden).
- Chatham House-rapport (Making Concrete Change: Innovation in Low-carbon Cement and Concrete).
- Rapport udgivet af WWF (En plan for en klimavenlig cementindustri).
- Artikel om cementproduktion i Kina (Via Forbes)
- Naturrapport (påvirkninger af blomstrende betonproduktion på vandressourcer på verdensplan)
- Nylig rapport fra Australien (Zero Carbon Industry Plan Rethinking Cement).
- Sådan fremstilles stemplet beton
- U. Europea-rapport (En bæredygtig fremtid for den europæiske cement- og betonindustri).
Hvis du kunne lide artiklen, så bedøm og del!
