Hvad er Agenda 21: resumé og mål - med VIDEO

Hvad er Agenda 21 eller Agenda 21? Konceptet med Program 21 Det blev skabt på verdenskonferencen om miljø og bæredygtig udvikling arrangeret af FN i Rio de Janeiro (Brasilien) i 1992, også kendt som Earth Summit. Det handlede om at støtte initiativer, der ville bygge en bæredygtig udviklingsmodel for det 21. århundrede, deraf navnet. I Grøn Økolog forklarer vi en opsummering af, hvad der er Agenda 21, og hvad er dets mål.

Hvorfor blev Agenda 21 eller Agenda 21 oprettet?

FN's Agenda 21 blev underskrevet af 172 medlemslande af FN. Disse lande forpligter sig til anvende miljømæssige, økonomiske og sociale politikker på lokalt plan med henblik på at opnå bæredygtig udvikling. Hver region eller hver lokalitet udvikler på sin side sin egen lokale Agenda 21, hvor borgere, virksomheder og sociale organisationer bør deltage, med det formål at skabe og blive enige om et program med bæredygtige politikker.

FN's Agenda 21 kunne defineres som en global strategi, der implementeres lokalt, og som involverer alle sektorer af et samfund: sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige. Det er kort sagt en forpligtelse til at forbedre miljøet og dermed livskvaliteten for indbyggerne i et lokalsamfund, en kommune eller en region.

Her er principperne og målene for Agenda 21 o Agenda 21, generel og lokal.

Mål for FN's Agenda 21

I princippet skal Agenda 21 eller Agenda 21 overveje tre aspekter: miljømæssig bæredygtighed, social retfærdighed og økonomisk balance. Alle er de afhængige af borgerdeltagelse. Agenda 21 er ikke mulig uden borgernes deltagelse, selv om det faktisk opmuntres af de offentlige myndigheder og de forskellige offentlige eller private sammenslutninger.

Der er mange emner dækket og målene for Agenda 21. Vedr temaerne og målene for FN's Agenda 21 mere strengt miljømæssigt er blandt andet:

  • Beskyttelse af atmosfæren.
  • Planlægning og forvaltning af jordressourcer.
  • Kampen mod skovrydning.
  • Kampen mod ørkendannelse og tørke.
  • Bæredygtig udvikling af bjergområder.
  • Fremme af landbrug og bæredygtig udvikling af landdistrikter.
  • Bevarelse af biologisk mangfoldighed.
  • Beskyttelse af oceanerne og havene samt kystområder.
  • Kvaliteten og forsyningen af ferskvandsressourcer.
  • Den rationelle håndtering af gif.webptige kemikalier.
  • Håndtering af farligt affald, hvad enten det er radioaktivt eller ej.
  • Håndtering af fast affald.

Som vi kan se, kan ethvert samfund lancere sin egen Lokale Agenda 21, så længe deltagelse af de sociale kræfter, der udgør det, opnås. Dernæst vil vi forklare metodologien og de grundlæggende principper for Lokal Agenda 21, når den implementeres i et specifikt territorium.

Principper for lokal dagsorden 21

Nu hvor vi har set målene for Agenda 21, kommenterer vi, at der er forskellige procedurer, der anbefales, når det kommer til anvende de mest grundlæggende principper i Lokal Agenda 21:

  • Politisk kompromis: underskrive dokumenterne såsom Aalborg-forpligtelsen eller oprette en lokal erklæring om bæredygtighed, der som en symbolsk handling er en politisk forpligtelse til målene i Agenda 21 eller Agenda 21.
  • Borgerdeltagelse: skabe instrumenter, så borgerne kan deltage i udarbejdelse og udarbejdelse af dokumenter.
  • Diagnose: af de bæredygtighedsproblemer, som det pågældende samfund står over for.
  • Udarbejdelse af handlinger: designe planen, målene og strategierne for at forbedre de diagnosticerede problemer.
  • Udførelse: af de foranstaltninger, der er forudset i den tidligere plan.
  • Evaluering: og opfølgning på planen og om målene er opfyldt.

Dette, skrevet sådan på papiret, ser ud til at være meget nemt. Men tid og erfaring har vist os, at for at målene for den lokale dagsorden 21 der skal være:

  • At der er stabil politisk opbakning.
  • At den udformede plan har den nødvendige økonomiske støtte.
  • At der er aktiv borgerdeltagelse og samarbejde.

Hvis du vil læse flere artikler, der ligner Hvad er Agenda 21: resumé og målVi anbefaler, at du går ind i vores kategori for miljøpolitik.

Populære opslag