Cohousing model en anderledes måde at forstå livet på

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Hvad er samhusning?

Det handler om en anderledes livsstil, eller rettere, der minder om landsbylivet, som solidaritet, respekt og fællesskab oplever. Filosofien er DELING.

Konceptet med kollaborativ boligmodel Den blev født i Danmark mellem år 60-70 med efterfølgende implantation i USA og gradvist i forskellige lande, med en meget bemærkelsesværdig accept i et samfund, der prioriterer individualisme.

Dannet af en gruppe private huse, hvor fælles services fremhæves og implementeres i stor omtanke. Opdraget og styret af sine egne ejere, som er dem, der bestemmer, hvilken type bolig de skal bo i, hvilket giver dem mulighed for at definere deres behov fra det indledende projekt.

Boligkompleks = Mere Super. Fællesskab og mindre privat sup.

Cohousing er en mulig bæredygtig og effektiv model i lyset af samfundets individualisme.

Den følgende video forklarer meget tydeligt grafisk boligkoncept…

Men hvilken forskel er der mellem en boligmodel og traditionelle private boliger…

Forskelle mellem bofællesskabsmodellen og private boliger

Selvom det er muligt at undersøge meget i denne sag og rejse mange tvivl, er det i høj grad sammenligning mellem bolig- og privatboligmodellen traditionel ville være:

Hvordan overvejes ejerskab i samhusning?

Det mest almindelige er andelsforeningen med brugskoncession, hvor andelsforeningen er ejer og folket har ubestemt brugsret. Det er en rettighed, der kan overdrages ved arv og kan sælges gennem andelsforeningen. Dette letter muligheden for at skifte fra en bolig til en anden afhængigt af de vitale behov på hver livsfase.

Jeg ved prioriterer sameksistens og samarbejde mellem beboerne, samt centralisering af udstyr og tjenester, som ender med at give sociale fordele, forbedringer i energi, økonomisk og miljømæssig effektivitet. Baseret på følgende egenskaber:

• Faciliteter anses for fælles, i forlængelse af boligen (suppler private opholdsarealer) og til daglig brug.
• Boliger som enhed og individuelle økonomier. De er ikke kommuner.
• Selvstyret af beboerne i komplekset selv, som organiserer regelmæssige fællesaktiviteter (normalt måltider).
• Egenkapital. Der er ingen hierarkisk struktur, alle har samme rettigheder.
• Deltagerproces i design og byggeri af beboere gennem hele udviklingsprocessen.
• Intentionelt design til social kontakt. Med praktiske sociale mål: i selve fællesskabet, i
  kvarter…

Hvem er det til?

Det boligprojekter De er for alle, selvom dens begyndelse var rettet mod de ældre og deres problemer i lyset af det moderne samfunds stigende isolation.

Det husker vi ældres behov er hovedsageligt menneskers behov (uanset alder), startende, som Maslow (1976) strukturerede:

Den oprindelige idé var hovedsageligt at handle på samfundet i den "tredje alder". Men der er allerede en lang række forbrugere, der går ind for at leve i fællesskab, ønsker at bryde de nuværende stimuli af individualisme og fremme fællesskabsrelationer. Og frem for alt, Forbedre livskvaliteten…

Typer af samhusning

I løbet af årene, mens modellen har udviklet sig, er der dukket flere klasser af samhusning op, hovedsageligt differentieret efter deres administrationsform og hvordan de forholder sig til individer. Et eksempel på typer af boligmodeller mest repræsentative:

Med udgangspunkt i de forskellige forvaltninger og den livsstil, der er tiltænkt at blive fulgt, rejste arkitekturen flere muligheder. For eksempel, en tilgang til boligbyggeri:

Det må vi ikke glemme samfundsforhold De får os til at føle os mere "menneskelige", og at fremtiden er forudset med relativt overkommelige boliger at købe eller leje, men med høje vedligeholdelsesomkostninger. Denne type konstruktion påvirker direkte reduktionen af vedligeholdelsesudgif.webpter.

Der er et dokument, som jeg finder interessant - det er kort at læse - og det er refleksioner fra de spørgsmål, som en bruger har stillet om samhusningsmodellens plads i et individualistisk samfund, både fra de sociale, økonomiske og forbrugermæssige aspekter, også relaterede. med sin oplevelse af det fælles rums svigt i det kommunistiske Tysklands boliger.Adgang HER.

For at lære mere fra webstedet Ecohousing.es, hvor du kan konsultere al den nødvendige information såvel som projekter. Også fra følgende to dokumenter, som jeg synes er nyttige:

• Samarbejdsboligmodel og giver mulighed for en glad aldringskonsultation HER.
• Alternativt boligafgangsprojekt for aktiv aldring konsulter HER.
• Diagnose af Boligmodel tjek HER.

Som vi ser den interesse, som dette indlæg genererer. Jeg vil tilføje nogle interessante kommentarer, som du kommunikerer til os eller parallelle projekter.

Fra Valencia:

I Valencia har dette koncept eksisteret i århundreder i landdistrikterne og er kendt som "tornallom". Landsbyboerne hjalp hinanden ved at udveksle tjenester: den ene hjalp en anden med kartoflerne og næste dag hjalp sidstnævnte den første med tomaterne :)

Fra Uruguay:

Der er erfaringer af denne type siden 60'erne af forrige århundrede. Fra oprettelsen af Bevægelse for udryddelse af uhygiejniske boliger på landet (MEVIR) I 1967 og boligloven af 1968 åbnede man en dør for, at denne type oplevelser kunne begynde, under forskellige former for ledelse og ejerskab. De mest interessante oplevelser er udviklet af andelsboligforeninger, især dem til selvkonstruktion, grupperet i Uruguayan Federation of Mutual Aid Housing Cooperatives (FUCVAM). I andelsforeninger er ejendomsordningen almindelig, ikke kun for grønne områder og kommunale tjenester, men for boligerne selv, hvor beboerne er brugere af dem, medlemmer af andelsforeningen, der ejer dem. Der er forskellige tekniske supportorganisationer for disse oplevelser, måske den vigtigste er Uruguayansk Cooperative Center (CCU), og de har arbejdet på disse vigtige faglige erfaringer (jeg husker f.eks. Arch. Miguel Cecilio). For mere information kan du indtaste:

1. www.fucvam.org.uy
2. www.ccu.org.uy
3. http://www.housingcoopvivienda.org/ Det er siden for en gruppe huse lavet af 5 forenede kooperativer. Det er et stort kompleks med 420 boliger, bygget i 70'erne.Dengang blev der bygget 4 eller 5 grupper af denne type sammen med andre mindre. Der var stor mangel på boliger og store statslige boligkomplekser og også af denne type, mindre men også store, blev bygget af andelsforeninger. Derefter blev aktionerne gennemgået og realisering af mindre komplekser blev foretrukket, som generelt ikke overstiger 50 boliger

Interessepunkter:

• Arkitektur med containere.
• Naturlig belysning.
• BREEAM certificering. Analyse
• LEED certificering. Analyse.
• Sådan bygger du grønne tage.
• Mere end 100 guider om energieffektivitet.

Hvis du kunne lide artiklen, så bedøm og del!