Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
På et tidspunkt i vores barndom har vi måske spurgt os selv, hvorfor vi ser himlen blå og hvorfor ikke sort som det ydre rum eller gennemsigtig som luft. Selvom dette kan virke som et simpelt spørgsmål, er svaret ikke. For at komme med en forklaring må vi gennemgå nogle forestillinger om fysik, og hvorfor vi opfatter bestemte farver, som vi opfatter dem.
I denne Grøn Økolog-artikel vil vi forsøge at give en simpel forklaring på tvivlen om Hvorfor er himlen blå?
Lys og bølgelængde
Vi definerer lyset som en elektromagnetisk bølge bevæger sig med konstant hastighed og at den kan vibrere med en bestemt frekvens. Bølgelængde er den afstand, som en bølge er i stand til at rejse for at fuldføre en cyklus og afhænger af dens frekvens.
Da lysspektret er kontinuerligt, er der lys ved enhver bølgelængde. Det vil sige, at lys ikke kun eksisterer i det spektrum, der er synligt for det menneskelige øje, men også der er bølger, som vi ikke opfatter såsom radiobølger (længere bølgelængder), mikrobølger (kortere længder) eller ultraviolet- og gammastråling (kortere længder).
Hvad sker der, når lys interagerer med stof
De genstande, vi ser, udsender ikke lys af sig selv, men det er nødvendigt at interagere med lyset at se dem i bestemte farver. Afhængigt af egenskaberne ved de atomer, der danner dem, interagerer lys med dem eller ej, da der er et uendeligt antal frekvenser.
Den del af lyset, der ikke kan interagere med atomerne, absorberes eller reflekteres. Af dem, der absorberes, interagerer en del. Dette fænomen med absorption ændrer eller exciterer atomerne, som når de vender tilbage til deres naturlige tilstand (når de mister deres excitation) udsender et lys, der har de samme karakteristika som det lys, de absorberede. Nå, dette er lys, som vores øjne opfatter, når vi ser en genstand. Det vil sige, at objekter udsender lys, men kun når de modtager det udefra og ved bestemte frekvenser. For eksempel absorberer en frugt som jordbær ved enhver frekvens, men genudsender kun rødt lys. Vi opfatter en remission af lys og ikke en refleksion.
Hvorfor ser vi himlen blå
Kilden til lys, der udsendes i dette tilfælde, er solen. Sol udsender nogle typer lys, hvis kombination vi opfatter som en hvidt lys. Dette udsendte lys passerer gennem rummet og når cirka otte minutter senere lagene af atmosfæren.
I atmosfæren er der forskellige molekyler (der ligesom atomer også absorberer og genudsender lys). Af alle disse molekyler er det vigtigste nitrogenmolekylet. Dette molekyle har den egenskab, at de modtager en bestemt bølgelængde og genudsender den i en anden retning (et fænomen kendt som Rayleigh-spredning), men på en anden måde afhængigt af deres bølgelængder. A) Ja, blåt lys (lille bølgelængde) er mere spredt end rød (stor bølgelængde).
Processen begynder med, at lysstråler trænger ind i atmosfæren. Disse stråler består af lys i forskellige bølgelængder. De længdegrader, der svarer til rød, gul og grøn, kommer ind i atmosfæren, men spredes ikke, men støder mod overfladen eller vender tilbage til rummet. Mens blå længder spredes og reflekteres af atmosfærens partikler, hvilket øger deres spredning. Således farver de himlen helt blå. Sammenfattende, det blå lys forbliver på himlenmens de andre passerer gennem atmosfæren.
Som det til tider kan ses, er det under solnedgang lettere at opfatte visse røde nuancer på himlen. Årsagen skal søges i solens anderledes stilling i forhold til dagen, som bestemmer, at strålerne rammer mere parallelt mod atmosfæren, så de rejser længere og er mere spredt end i andre tider, dvs. det er derfor, vi ser det.
Når der er mange skyer eller himlen er forurenet, kan vi således ikke opfatte farven blå godt, men når det er klart, kan vi det.
Sker dette på andre planeter?
Dette fænomen er kun til stede på de planeter, hvor der er en atmosfære (det afhænger endda af dens sammensætning). For eksempel ham planeten Mars har så fin en atmosfære, at blåt lys ikke kan spredes ind i planetens indre, så en rød farve atmosfære. Men under solopgang på denne planet kan der ses en mere blå atmosfære, da atmosfærens tykkelse er større under solnedgange og derfor tillader en større spredning af blåt lys.
Hvis du vil læse flere artikler, der ligner Hvorfor er himlen blåVi anbefaler, at du går ind i kategorien Naturkuriositeter.
